Book en senior tekstforfatter fra bureaubranchen
En god fortælling er en god forretning
Skriv, så det sælger, engagerer, løser problemer eller ændrer holdninger. Det er essensen af de opgaver, der lander på mit skrivebord. Jeg arbejder med mennesker, brands, virksomheder eller organisationer, der vil have tekster, der får folk til at købe eller reagere.
Når du samarbejder med Scribendo, arbejder du med mig. Alt efter opgavens karakter kan du trække på min erfaring som tekstforfatter og PR- og kommunikationskonsulent. Jeg ved, hvordan man skaber opmærksomhed, uanset om den er købt, ejet eller fortjent.
Mine kernekompetencer er kommunikationsstrategiske opgaver og copywriting. Jeg hjælper mine kunder med alt fra brandpositionering over identifikation af værdier til udarbejdelse af payoff og kernefortælling i den rette tone of voice.
Giver det mening? Så lad os tage en snak.

Profil
Tekster, der styrker din forretning
Mit navn er Anne Drud Astrup
Der har stået tekstforfatter på mit visitkort i omtrent 25 år. Min baggrund fra en række bureauer i København og Odense har styrket min forretningsforståelse og givet mig et kreativt fundament indenfor idé- og konceptudvikling.
Strategisk kommunikatør
Som kommunikationskonsulent har jeg både arbejdet i det private og det offentlige. I Odense Symfoniorkester var jeg ansvarlig for orkestreringen af markedsføringen i fem år. Som kommunikationskonsulent hos TV 2 Danmark beskæftigede jeg mig primært med PR, corporate kommunikation, employer branding og CSR.
Hyr mig som ekstern tekstforfatter
Jeg er selvstændig tekstforfatter i min egen virksomhed, Scribendo, som holder til i en hyggelig baggård på Vesterbro i Odense C. Jeg samarbejder med bureauer, men lige så gerne direkte med dig og din virksomhed eller organisation.
Jeg er oprindeligt uddannet cand.mag. i Medievidenskab fra Aarhus Universitet og har tillægsuddannelsen for akademikere fra Danmarks Journalisthøjskole.
Min akademiske baggrund og løbende efteruddannelse, bl.a. indenfor AI, gør mig til en stærk strategisk tekstforfatter. Jeg nørder i emner som kognitiv sprogteori og læsbarhed, som er dybt relevante for det gode prompt til skrivemodeller (AI).
Se mine referencer og et udpluk af cases
Kontakt mig, hvis du har brug for en strategisk stærk tekstforfatter med et analytisk blik.

Det kan du hyre mig til:
- Udvikling af kommunikationsstrategi
- Positionering og værdibaseret branding
- Tekstforfatning af kernefortælling
- Udvikling af tone of voice
- Navneudvikling og payoff
- Tekstforfatning til website
- Tekstforfatning til annoncering og advertorials
- Pressestrategi og pressemeddelelse