Hyr mig som
ekstern copywriter

Se side

Hvordan taler dit brand?

Når du møder mig første gang, har jeg mange spørgsmål. Jeg vil vide noget om din virksomhed eller organisation. Hvad er I sat i verden for? Hvad sælger I? Hvem gør I en forskel for? Hvorfor er det spændende at være ansat eller kunde hos jer?

Svarene bruger jeg til at skrive de tekster, I ikke selv kan forfatte. Som seniortekstforfatter har jeg erfaring med b2c, detail, b2b, offentlige kunder og iværksættere.

Tekstforfatter med 20 års bureauerfaring
En god tekst skal sidde som et skræddersyet sæt tøj, der fremhæver dine bedste sider. Jeg skriver om dit produkt, din ydelse, din virksomhed eller din organisation, så det skaber klar værdi for dine kunder eller medlemmer. Det kræver forretningsforståelse og blik for at omsætte strategiske mål til læseværdige tekster.

Mit speciale er tekster med et kommercielt sigte, men Scribendo har også erfaring med purpose-drevne projekter.

Se teksteksempler under cases

PR og kommunikationsstrategisk sparring
Som ekstern PR- og kommunikationskonsulent kan du trække på mig efter behov. Jeg kan assistere på flere niveauer i en proces og bidrager med strategisk sparring på både interne og eksterne kommunikationsindsatser. Jeg udarbejder PR-strategier og skriver pressemeddelelser, der skaber synlighed omkring din virksomheds brand eller produkt.

Se priser og mulighed for rabat med klippekort nedenfor.


Masterclass:
Skriv, så det sælger

Scribendo afholder masterclass på Vesterbro i Odense C.

Lær at skrive til fornuften og følelsen
Hvordan skriver du en levende og overbevisende tekst, der fanger og fastholder din målgruppe? På Scribendos masterclass: Tekstforfatterens ABC lærer du at skrive korte og værdiskabende tekster. Undervisningen veksler mellem oplæg, cases og en skriveøvelse.

Masterclass tilbydes pt. primært til virksomheder, der stiller med en mindre gruppe. Pris pr. deltager 2.995 kr. (maks. 8 deltagere).

Hvad får du med hjem?
• Skrivemodeller, der altid virker
• Dåseåbnere til den gode overskrift
• Værktøjer til at identificere og vinkle dine budskaber
• Styrket evne til at skabe værdi med dine tekster

Vil du vide mere? Kontakt mig på drud@scribendo.dk


Ydelser

Tekstforfatterens hyldevarer

  • Kernefortælling
  • Virksomhedsportrætter
  • Produkttekster
  • Payoff
  • Nyhedsbreve
  • Annonce- eller salgstekster
  • Webtekster
  • Content til SoMe
  • Optimering af LinkedIn company page
  • Advertorial
  • Artikler og interviews
  • Pressemeddelelser

Hvad koster det?
Timepris: 900 kr. ekskl. moms. Med klippekort får du rabat.

Se priser for et fleksibelt samarbejde herunder. ↓

Klippekort

Du kan med fordel vælge at købe Scribendo med 10 eller 15 timer pr. måned.

10 timer

8.500,-

ekskl. moms

15 timer

12.500,-

ekskl. moms